I 2011 valgte man i Fredericia Kommune at implementere en overvågningsløsning af sin it-infrastruktur. Kommunens it-infrastruktur dækker foruden rådhuset alle kommunens institutioner og forvaltning. I alt supporterer kommunens it-afdeling 208 routere og switche.
Mange mennesker er hver dag afhængige af kommunens system, og oppetiden er derfor en kritisk faktor. “Vi oplever af og til, at systemet i perioder bliver overbelastet, fx når skolebørnene skal til eksamen. Vi har også været ude for, at håndværkere, der arbejder på en af vores skoler, slukker for en fase, uden at være klar over, at et af vores plejehjem ligger længere ude af den samme streng, og derfor også vil få afbrudt forbindelsen. Med overvågningen fra CapMon kan vi nu se, at der bliver slukket og nå at tage kontakt til fx håndværkerne for at få dem til at tænde igen, inden personalet på plejehjemmet når at opdage fejlen.
Desuden registrerer overvågningen, om kommunens website kan tilgås af brugerne, eller om der er problemer,” siger Thomas Saabye Goltermann, som er it- og driftskonsulent i Fredericia Kommune.
Foruden oppetid er der en række praktiske ting, som overvågningen holder styr på for os. Det er et omfattende arbejde at have overblik over alle kommunens certifikater. Derfor har Thomas sat systemet til at overvåge certifikaterne og give en alarm, når de skal fornys.
Grænsen for alarm definerer vi selv
Thomas Saabye Goltermann havde tidligere anvendt et andet overvågningssystem. “Det system målte på maksimum og minimum værdier. Forstået på den måde, at overvågningen gav en alarm, når systemet – eller dele af det – ikke performede til 10. Men i vores daglige drift var der kun behov for, at systemet performede til 8. Det var temmelig frustrerende hver morgen at sætte sig foran skærmen og se, at der var røde alarmer på stort set alle parametre, når systemet faktisk kørte tilfredsstillende,” fortæller Thomas Saabye Goltermann.
“I CapMons overvågningsløsning kan vi selv definere grænsen for, hvornår der skal gives alarm. Det betyder, at vi nu først får en alarm, når systemet er ved at nå en reel kritisk grænse. “Det er rart og en anderledes positiv fornemmelse, at der ikke er nogen kritiske alarmer, der lyser rødt, når vi møder om morgenen. Jeg ved godt, at resultatet er det samme, men det betyder alligevel
noget rent mentalt,” siger Thomas Saabye Goltermann