Risikovurdering gav værdifuldt overblik
27/10/2016
Ny teleløsning til EDC’s 240 butikker
07/03/2017

Millionbesparelse på ny struktureret udbudsproces

Lyngby-Taarbæk Kommune skulle implementere en ny netværksløsning, som skulle binde alle kommunens 107 skoler, institutioner og andre lokationer sammen via kommunens egen fiber-infrastruktur. Kommunen ønskede selv at stå for driften af løsningen, da det giver større fleksibilitet, og man råder over kompetente it-kompetencer internt i kommunen.

Mikkel Arp, som er it-chef i kommunen, ville egentlig helst undgå at sende entreprisen i udbud, da det ofte er forbundet med et stort arbejde for kommunens folk. ”Ofte ender man med at få klager efterfølgende fra udbydere, der føler sig uretfærdigt behandlet, og som vil gøre indsigelser mod købsbeslutningen,” siger Mikkel Arp.

Placering af ansvaret er vigtigt

”Vi har tidligere benyttet KonsensIT som leverandør og rådgiver og har gode erfaringer med samarbejdet. Derfor var vi naturligvis lydhøre, da de fortalte os, hvordan et udbud kunne udarbejdes, så processen forløb problemfrit. De lagde desuden vægt på, hvor mange penge, der kunne spares ved at lade én leverandør få hele entreprisen. Det ekstra arbejde, man lægger i at finde én leverandør i udbudsfasen, kan ofte vise sig at være godt givet ud, fordi ansvaret efterfølgende kan placeres ét sted, og man som kunde ikke ender som kastbold mellem flere leverandører, hvis der opstår problemer.

Takket være KonsensIT’s indgående viden om udbud, blev der faktisk ikke noget ekstra arbejde for os,” fortæller Mikkel. ”KonsensIT sikrede, at udbudsmaterialet blev udarbejdet, så det stod helt klart, hvad kommunens behov var, og hvordan tilbuddene ønskedes udformet. Samtidig blev det beskrevet meget udførligt, hvordan de indkomne tilbud ville blive vurderet, så der var fuld gennemsigtighed for tilbudsgiverne.”

Download og læs hele Lyngby Taarbæk Kommunes kundecase her