Med en beredskabsplan får du helt klare retningslinier for, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i tilfælde af uheld, som det ikke har været muligt at undgå eller begrænse.
Det er en beskrivelse af et sæt forholdsregler og processer, der har til formål at sikre din virksomheds aktiviteter og værdier. Dette sker gennem hurtig og effektiv reetablering af de forretningskritiske it-systemer i tilfælde af utilsigtede hændelser (fx. brand, terror, vira, fejl).
Der udarbejdes herudover en plan for, hvordan de nødvendige aktiviteter kan fortsætte, indtil alle systemerne er fuldt operationelle igen, samt en tidsramme herfor.