Klæd organisationen på
07/02/2019

Teamet bag KonsensIT

Præsentation af bestyrelsesmedlem Karsten Højer

”Iværksætter, forretningsudvikler, bestyrelsesmedlem, ordblind, kært barn har mange navne. Livet har lært mig,
at man skal se potentialet i sig selv og andre mennesker, i stedet for at se på hvad der ikke kan lade sig gøre. Så når man længst”.

Karsten Højers iværksætterkarriere startede i 1999 med opstarten af firmaet Nworks A/S sammen med Henrik Blaaberg.
De første år som COO og derefter som CEO for 50 medarbejdere.

Inden da arbejdede han for Olicom i 6 år med design og implementering af store netværk både i ind- og udland.

I 2012 blev Nworks solgt til firmaet Atea for 68 millioner.

Udover at sidde i bestyrelsen i både private virksomheder og frivillige sportsorganisationer har Karsten igennem tiden både deltaget i og hjulpet mange små opstartsvirksomheder med at udvikle deres organisation til nye mål.

I dag er Karsten CEO i selskabet CapMon A/S, som udvikler og sælger løsninger til bl.a. it-overvågning, logning og svartidsmålinger.  CapMon er søsterselskab til KonsensIT, hvor han i 2018 overdrog roret til Lasse Bohart, nu CEO i KonsensIT. Virksomhederne deler kontor, kompetence og værdifællesskab med hinanden.

I 2015 udgav han endvidere bogen ”På Trods” som fortæller om hans liv som ordblind, og som han løbende holder foredrag om.