Kend dine risici og forhold dig til dem
15/06/2021
Ny Academy studerende i KonsensIT
10/03/2022

En blåstempling af it-sikkerheden

Revision er kendt i erhvervslivet, og det forbindes som regel med tal og regnskaber. Der er dog andre ting i en virksomhed, der behøver en revision end bare regnskabet. It spiller i dag en så vigtig rolle, at det faktisk er livsnerven i mange virksomheder. Derfor er det mindst lige så vigtigt at få revideret sin it-sikkerhed som sit regnskab. En af de virksomheder, der har indset dette, er it-virksomheden NHC A/S.

It-revisionserklæring

Som hosting-virksomhed er vi vant til, at vores kunder efterspørger dokumentation for vores it-sikkerhed. Det gælder blandt andet for, hvordan vi håndterer deres data. Derfor tænkte vi, at den løsning, som KonsensIT tilbyder i samarbejde med revisionsselskabet Tal & Tanker, passede godt til os.” Det siger Ole Rebbe, som er teknisk direktør for NHC A/S.

Løsningen er opstået som et samarbejde mellem revisionsselskabet Tal & Tanker og KonsensIT. Tal & Tanker udfører i forvejen generel regnskabsrevision for NHC A/S. KonsensIT udfører it-revision efter standarden ISAE 3402, som omfatter en revision af NHC A/S’ it-sikkerhed.

It-sikkerhedstjekket inkluderer blandt andet kontrol af virksomhedens it-drift og -beredskab, samt en gennemgang af, om it-dokumentationen er på plads. ISAE 3402 type 2 erklæringen giver et samlet billede af organisationens it-sikkerhed igennem en periode på typisk 12 måneder, som erklæringen gælder for.

For NHC A/S falder denne periode sammen med perioden for årsregnskabet, så der i begyndelsen af et nyt kalenderår foreligger både et revideret regnskab og en ISAE 3402 it-sikkerheds-erklæring for det foregående år. Det giver optimal sparring og tryghed, når regnskaber kan drøftes med revisor-specialister, og it kan drøftes med it-specialister.

Effektive og hurtige

“Netop det faktum, at it-revisionserklæringen kun gælder for de foregående 12 måneders regnskabsår, betyder, at tiden er en vigtig faktor i begyndelsen af et nyt regnskabsår. Derfor var det ekstra rart, at KonsensIT var både effektive til at gennemføre testen og hurtige til at vende tilbage med den revisorpåtegnede it-revisionserklæring og afledte anbefalinger. Det betyder jo, at vi får det fulde udbytte af det arbejde, vi har lagt i at gennemføre testen. Det nytter jo ikke noget, at vi ikke kan vise vores kunder en gyldig form for dokumentation.”

“Vi har været meget tilfredse med forløbet og samarbejdet omkring it-revisionserklæringen. KonsensIT har gennemført interviews med en lang række af vores medarbejdere. Undervejs i processen har de været gode til at sætte spørgsmålstegn ved ting og metoder, vi bruger. Det har i flere tilfælde betydet, at tingene er blevet optimeret. Hvem kan ikke bruge det?

Vi vil derfor gerne holde fast i samarbejdet med KonsensIT. Det er vores indtryk, at de virkelig forstår vores forretning og den måde, vi gør tingene på,” siger Ole Rebbe.

Download og læs NHC A/S’ kundecase i sin helhed her